Det gode liv

Mad, muskler, krop og det gode arbejds- og familieliv – det var emnerne, da Fiskeriets Arbejdsmiljøråd samlede de syv Havnesikkerhedsudvalg (HSU) til det årlige seminar på Hovborg Kro midt i marts.
Ikke så snart havde formanden for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Henrik Berlau, og Mogens Nielsen fra Arbejdsmiljøtjenesten budt de 57 HSU-medlemmer velkommen, før de kastede sig ud i foredrag og debatter om det gode fiskerliv og meget, meget mere.
Engagementet var stort. Det samme var lysten til at udveksle ideer og erfaringer og til at finde nye gode tiltag og løsninger. Alt sammen noget der – trods hårde tider – peger fremad for fiskeriet.

Det kan betale sig

Det kan betale sig at investere i sikkerhed og sundhed! Fortsæt, I er på rette vej. Hvis ikke I gør det, har fiskeriet ingen fremtid

Det var den klare melding fra Hans Christensen, vicedirektør i Søfartsstyrelsen. Efter mange års tjeneste går han på pension her til maj. Hans karriere startede i fiskeriet i 1950’erne, og han har beskæftiget sig med fiskeri uafbrudt siden da. Her på falderebet gjorde han status og kom med sine bud på, hvad der skal til, for at fiskeriet kan gå en god fremtid i møde.

Medvind

– Havnesikkerhedsudvalgene – de er en af de gode ting, der fremmer sikkerheden og sundheden. Det samme gør Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, som bl.a. arbejder med risikovurderinger, bekæmper støjen ombord, forebygger ulykker og gør noget ved de tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Det er en god udvikling, og jeg tror derfor, at vi vil se en forbedring i løbet af nogle år, forklarede Hans Christensen.

– Og, understregede han, Havnesikkerhedsudvalgene bærer ind i fremtiden. I har et engagement og en seriøsitet, som matcher det bedste, jeg har set. Det skyldes ikke mindst, at Arbejdsmiljørådet tager det her alvorligt.

Hans Christensen fremhævede også, at Projekt Hanstholm fik sat fokus på den sammenhæng, der er mellem arbejde i fiskeriet og ulykker og nedslidning, og at mange fiskere har fået en positiv holdning til deres arbejdsmiljø. Og så pegede han på kvalitet i uddannelsen af nye fiskere og på nødvendigheden af at have gode regler og kvalificerede syn. Alle disse ting skal bære fiskeriet fremad.
Hans Christensen udtrykte dog også bekymring på vegne af det fiskeri, han nu tager afsked med.

– Det er svære tider for fiskeriet. Dele af erhvervet har reducerede indtjeningsmuligheder, og det har I tæt inde på livet hver dag – både personligt og i jeres omgangskreds. Det vil ikke kun påvirke motivationen til at investere i sikkerhed og sundhed negativt. Vi risikerer også, at fiskere bliver modløse og får nogle psykiske reaktioner, sagde Hans Christensen.
Han pegede også på, at der pga. fiskerireguleringen er en øget risiko for, at fartøjerne tager på fiskeri i dårligt vejr.

Et erhverv også for de unge

Hans Christensen mener, at de vigtigste udfordringer for sikkerheden og sundheden i fiskeriet ligger i at få has på faren for ulykker – bl.a. søulykkerne, hvor fiskere omkommer.

– Her er der ingen tendens til, at antallet af døde falder. Det essentielle er brand og skibets konstruktion. Skibet skal være stærkt, stabilt og kunne slukke en brand, lyder hans bud.

Han oplyste også, at englænderne har udviklet et instrument, der fortæller skipper, hvis hans skib er ustabilt. Og det er noget, Søfartsstyrelsen er i gang med at se på.

Desuden bør Havnesikkerhedsudvalgene og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd fortsætte det gode arbejde bl.a. med at bekæmpe unødig støj og nedslidning som følge af tunge løft og dårlige arbejdsstillinger.
Hans Christensen understregede også, at det er vigtigt, at erhvervet motiverer de unge til at tage uddannelse og arbejde i fiskeriet.

– Det skal ske ved, at skipperne gør det attraktivt for de unge at arbejde som fiskere – bl.a. ved at indrette fartøjerne godt, sørge for sikker adfærd og en ordentlig omgangstone, sagde han.

Et stolt, men plaget folkefærd

Fiskere er et åbent folkefærd. De er ærlige, stærke og stædige. De har ridderlighed og er lette at snakke med. Og så kan man stole på dem og ved, hvor man har dem, også når man er uenige. Men de er desværre tit ensomme og isolerer sig med deres tanker og følelser – særligt i en økonomisk trængt tid

Det fortalte Anne Grethe Christoffersen, der er privatpraktiserende psykolog i Hirtshals. Hun har gennem mere end tyve år mødt en del fiskere og deres familier i det nordjyske.

Hun sagde også, at det heldigvis går godt for de fleste. Men ind i mellem løber fiskere – som alle andre mennesker – ind i personlige problemer.

Desværre har mænd – og dermed fiskere – utrolig lidt mulighed for at få hjælp, når det brænder på. Den eneste hjælp er ”en dame med neglelak fra kommunen”, som Anne Grethe Christoffersen udtrykte det. Det opfordrede hun erhvervet til at gøre noget ved.

Kvoter skader familien

– Det er svært at få familielivet til at fungere med havdage, kvoter osv. Mennesket er et flokdyr, og det værste er at være ensom og isoleret. Og det er fuldstændig umuligt at få et ægteskab til at hænge sammen med et erhverv som fiskeriet.

Det er i hvert fald Anne Grethe Christoffersens erfaring. Hun har også set, at det ikke er fiskeren selv, der går til psykolog, når tingene brænder på. Det er som regel først, når sønnen – ikke datteren – løber ind i problemer i skolen, at psykologen kommer ind i billedet.

– Men I fædre skal ikke finde jer i, at jeres sønner bliver mobbet, banket og sendt til specialundervisning. Problemerne ligger tit et andet sted – nemlig i den balancegang det er at få familieliv og erhverv til at hænge sammen. Det er svært at tage sit ansvar, når man er på havet. Og det er svært at tackle den ensomhed, der følger med, når man ikke får snakket med nogen om det, der virkelig betyder noget, sagde hun.

Hjemme på lånt tid

– Hvordan er det at være fisker? Når man er derude på havet, er man afskåret fra sin familie og fra omverdenen. Man forestiller sig, hvor dejligt det bliver, når man kommer hjem. Og konen derhjemme, hun tænker på, hvor dejligt det bliver, når han kommer hjem. Men hvordan er han så, når han kommer hjem og kun er hjemme på lånt tid? spurgte Anne Grethe Christoffersen og svarede:

– Jo, han har for lidt at snakke om og ingen kammerater. For hvem vil have en badmintonmakker, der sjældent er hjemme? Så smider han sig på sofaen og bliver tv-junkie eller går ned på havnen og drikker sig fuld.

Hun mener, forklaringen ligger i, at skiftet mellem det at være ude og hjemme gør det svært at være sammen med en fisker – og for den sags skyld også chauffører og andre der er væk hjemmefra i længere perioder.

– Og når det så bliver jul, påske og andre højtider, så er der så mange forventninger til ”at være en rigtig familie”. Men alt for ofte melder skuffelsen sig og med den ufreden, slåskampene, drukturene og skilsmisserne. Og måske med selvmord snublende nært, sagde hun.

Løs problemerne

Noget af det, der volder fiskere problemer, er det, at det er svært at blive en del af barnets liv, når man ikke er der til daglig. Og det er svært at finde sin plads i familien og blive en del af fællesskabet. For de klarer sig jo i det store og hele, når far ikke er hjemme. Derfor kan han have svært ved at sætte sig præg på familien med det, som han synes, er livskvalitet. Og han er ikke hjemme længe nok til at få strammet op og sat skik på det. Og når han så gør det, så gør han det ikke, som mor ville have gjort det – og så skælder hun ud og kritiserer.

– Det I mænd bliver allermest tørstige af, det er kvinders kritik og bebrejdelser. Så smutter I ned på havnen og får for mange øl. Hvis fanden ikke allerede var løs før, så er han det nu. Når I så kommer hjem, så tæsker I måske konen. Ikke fordi det er det, I gerne vil. Men fordi der er for lidt hjælp at hente for jer. Derfor: snak om tingene og snak ud om det, der skal snakkes ud om. Løs problemerne i stedet for at skubbe dem i baggrunden, lød hendes opfordring.

Forslag om en psykolog til fiskeriet

Fiskeripolitikken fratager ikke kun fiskere deres mulighed for at forsørge familien. Den fratager dem også deres identitet og værdighed. En psykolog, der bliver knyttet til erhvervet, kan afhjælpe de personlige problemer

– Skal han med? Sådan spurgte min knægt engang, vi var på vej til forældremøde på skolen. For jo, jeg skulle da have blandet mig noget mere og været en større del af familien. Men det er vitterligt svært at komme hjem, og jeg havde for lidt erfaring med det at være familiefar, og så er det lettere at give op.

Sådan fortalte Henning Madsen om det, han selv kalder ”bagsiden af medaljen”. Han er medlem af HSU 6 og fiskede selv, indtil han blev formand for 3F i Esbjerg. Han opfordrer nu de faglige organisationer til at komme på banen.

Psykiske nederlag

Henning Madsens forslag blev kraftigt bakket op af Leif Woller, der er fiskeskipper og medlem af HSU 4. Det gjorde stærkt indtryk på hele salen, da han sagde:

– De seneste års stramninger af fiskeriets økonomiske situation betyder, at vi har kolleger, der lider et psykisk nederlag. Når kassekreditten er overskredet, så tænker vi alle sammen på det hele tiden. Det offentlige yder vold på vores kolleger ved at fratage dem retten til at forsøge deres familier. Brødet bliver taget ud af hænderne på dem. Og det samme gør deres værdighed og deres identitet. Men hvad mulighed har de? spurgte Leif Woller. Han svarede selv:

– Absolut ingen. Han får bare et spark i røven, og så lander han i rendestenen. Vi har et kæmpe problem, og det er en konsekvens af fiskeripolitikken. Hvis den samme kollega brækkede et ben, så tager vi os af det. Og seks uger efter får han gipsen af, så er benet lægt. Men det er de psykiske skavanker ikke. Derfor bør de ligestilles med andre arbejdsskader. Anerkend det, få det ud i det fri, så fiskeren kan se, at det ikke kun er ham, men også andre, der har det sådan. Bryd tabuet og gør det synligt. Hjælp ham!

Mulighed for hjælp

Peter Sand Mortensen, der er 3F-formand i Hanstholm kunne fortælle, at de ser de samme problemer også i fiskeindustrien. Derfor har hans afdeling fuldtidsansat en socialrådgiver og en miljøkonsulent til at tage sig af medlemmerne – både dem der arbejder til lands og til vands.

Desuden udstationerer Ålborg Kommune en socialrådgiver til fagforeningerne. Og det ganske gratis. Derfor opfordrede han Arbejdsmiljørådet til at sende en ansøgning og få ansat folk, der kan tage sig af fiskere, der har personlige problemer.

– Det er bedre end en fra det offentlige, argumenterede han.

Også psykolog Anne Grethe Christoffersen efterlyste hjælp til mænd. Og vel at mærke hjælp, som ”ikke lugter af systemet og pædagogik”.

– Vi er så gode til at tage os af kvinderne og bakke dem op. Det er jo også primært kvinder, der er ansat i systemet. Men det er en bombe under systemet, at en mand ingen steder har at gå hen, når han føler sig ensom og isoleret, og når hans liv går i udu. Der er behov for, at nogen gør noget, sagde hun.

Gå glad på arbejde

Skab begejstring og glæde ombord. Og sæt det som et mål, at dit fartøj skal være Danmarks bedste og mest positive arbejdsplads! Sådan lød vitaminindsprøjtningen fra Lars Brodde, der selv er vokset op med en far, der fiskede

– Det er ikke sjovt at være barn af en fisker. Der er evig og altid snakken om noget negativt og om problemer. Stop det, for det smitter af på børnene. De har det med sig i sandkassen, i skolen – og det smitter af på deres selvværd, hele deres opvækst og deres fremtid, for det sidder i rygraden resten af deres liv. Det går også ud over jeres koner. Min mors nerver var fuldstændig ødelagt af alt det fiskeri. Derfor skal I gøre noget ved menneskesynet ombord og derhjemme.

Det startede Lars Brodde med at slå fast. Og derefter opfordrede han HSU-medlemmerne til at flytte deres fokus fra det negative til det positive:

– Fiskere i dag har mange frustrationer og bekymringer – og det med rette. Men sådan har det altid været. Hver generation synes naturligvis, at deres problemer er de største. Men flyt jeres fokus fra problemer til løsninger. Gør det ved at tænke og tale positivt og ved at fokusere på værdier i stedet for på lortet. Vi har alle sammen utrolig mange værdier, og dem skal vi have i fokus.

Ansvar, trivsel og tryghed

Det gode – eller det dårlige humør – det starter allerede, når vi står ud af sengen om morgenen. Men i stedet for at være sur og råbe af konen:

– Din dumme kælling, hvornår lærer du at slå brættet op, når du har pisset? Så kan man faktisk selv gøre noget ved ens humør.

– Vis dit humør og din begejstring – det er det bedste middel mod sygdom, og det giver energi. Og tag så glad ombord og medvirk aktivt til arbejdsglæden. Gør du ikke det, giver det afvikling og et dårligt liv.

Men er det muligt at motivere sig selv, når erhvervet i øjeblikket er så presset?

– Selvfølgelig, for der er mange andre værdier i fiskeriet end at fange fisk. Her er mennesket i centrum, og I kan gøre det til en værdi at være mere åbne og at skabe dialog ombord. Og I kan gøre udvikling, mod og selvtillid til en værdi ved at prøve noget nyt – fx efteruddannelse. Og I kan udvise godt humør, ansvar og ansvarlighed og skabe gode rammer for sundhed, trivsel og tryghed, lød Lars Broddes kærlige opsang.

Succes er at nå sit mål

– Er du bitter, og fokuserer du på det, du ikke må og på dine bekymringer? Eller fokuserer du på dine værdier? Du bestemmer selv, hvor du vil sætte dit fokus. Så kan I selvfølgelig indvende, at I ikke kan leve af at tænke positivt og værne om værdierne. Men, vil jeg svare, I kan da heller ikke leve af at være syge. Og I gør jer selv syge af brok, bekymringer og irritationer, og det risikerer I at dø af. Derfor: tænk og tal mere positivt, så får I et bedre liv.

– Og lyt til den enkelte fisker ombord. Hvad har han af forslag? Sørg for at den enkelte snakker – ikke om problemer, men om løsninger. Snak sammen og blive enige om det, der er jeres fællesnævner. Og gør det til et fælles mål at skabe Danmarks bedste og mest positive arbejdsplads. Det vil give jer et fundament. I får energi, bliver positive, handlekraftige, vedholdende og beslutsomme. Bliv ved og bliv ved til I når jeres mål. Så har I succes. Livet er herligt – og helt ærligt, det er bedre end alternativet…