Uddannelserne skal være i orden

Ikke kun papirer, men også kompetencer tæller med

Uddannelsesbehovet bliver stadig bredere, både for store og små fiskefartøjer. Kontorchef Hemming Hindborg fra Søfartsstyrelsens Center for Søfarende og Fiskere orienterede om nogle af udfordringerne og de krav, der stilles til kvalifikationer og certifikater på arbejdsmiljøseminaret for havnesikkerheds- udvalgene.

Og han pegede blandt andet på, at der er flere uddannelser, der er lige så vigtige for fiskeriet som uddannelsen som erhvervsfisker.

– Store fiskefartøjer har brug for maskinister, og dem er der tilsyneladende akut mangel på. Fiskeriet skal tænke fremad og blive synlige både blandt lærlinge, de studerende på maskinmesterskolerne samt på de maritime uddannelsescentre, for både med løn og arbejdsforhold kan et fiskefartøj være fuldt konkurrencedygtigt med f.eks. et job på land eller et job som maskinist/ maskinmester i handelsflåden, nævnte Hemming
Hindborg.

Han gjorde opmærksom på, at det er muligt at få en merituddannelse, hvis der samles et tilstrækkeligt stort hold af erfarne fiskere, som har arbejdet med maskinpasning. Så kræver det fra fem uger og op til ni måneder på skolebænken, blandt andet afhængig af, om man i forvejen har en relevant håndværksuddannelse. Men det er også muligt at tage en uddannet maskinmester uden sønæringsbevis med som overtalligt
besætningsmedlem (”juniormester”) på et fiskefartøj over 750 kW og kvalificere nogen ad den vej.

– Generelt er mit budskab, at man må ofre lidt, hvis man vil have kvalificeret arbejdskraft fremover. Hvis man investerer i folks uddannelse, så har man også folkene bagefter, pointerede Hemming Hindborg.

Kompetencer tæller
Han fremhævede de muligheder, der er åbnet for vurdering af folks kompetencer og ikke kun eksamenspapirer. Det gælder maskinister, men også ved omskoling af fiskeskippere til sejlads i handelsflåden og ved godkendelse af udenlandske fiskere.

– Vi har indtil nu haft omkring 75 ansøgninger fra polakker og baltere, der har søgt om at komme ud som danske fiskere. Det drejer sig typisk om erfarne søfolk fra både handelsflåden og fiskeriet, der har sejlet i mange år. For at vi kan anerkende deres erhvervsmæssige kvalifikationer, skal de efteruddannes i specielt arbejdssikkerhed og førstehjælp, enten på en skole eller ved at sejle som overtalligt besætningsmedlem på et dansk fiskefartøj med en uddannet skipper. Endnu har vi ikke skrevet så mange tilladelser, så der må enten være nogen, der stadigvæk sejler som overtallige, eller som ikke har forstået, at man skal have en skrivelse fra Søfartsstyrelsen med den endelige erhvervsmæssige anerkendelse for at kunne gøre tjeneste i danske fiskeskibe, nævnte Hemming Hindborg.

Udkig
Han gjorde også opmærksom på, at der i december 2006 kom en revideret bekendtgørelse om vagthold og udkig. Bekendtgørelsen indskærper, at vagtholdsbestemmelserne altid skal overholdes, og der altid skal holdes behørigt udkig.

– Samtidig er det blevet føjet ind, at ikke kun en skibsfører kan drages til ansvar ved en overtrædelse af vagtholdsbestemmelserne. Rederen har også et ansvar, for eksempel hvis der ikke er sat tilstrækkeligt og/eller kvalificeret mandskab på til den nødvendige udkig, sagde Hemming Hindborg.

Han nævnte, at alle har ansvar for at holde sig orienteret om indholdet af bekendtgørelserne om vagthold, udkig og hviletid.

– Men det er måske ikke beskrevet særligt tilgængeligt, og derfor drøfter vi i samarbejde med arbejdsmiljørådene muligheden for at få udarbejdet en branchevejledning i et sprog, så folk forstår det, ilføjede han.

Også de små

Som en særlig gruppe, der har behov for at supplere deres uddannelse, nævnte Hemming Hindborg førere af små fiskefartøjer.

– Der er en gruppe på måske op til 400 mennesker på fartøjer mellem 9 og 15 meter, der har nogle kurser, men ikke alt det, der kræves i dag. Vi skal have dannet os et overblik og have det diskuteret med fiskerierhvervet, men der skal gøres noget ved det. Der kan være nogen, der mangler søsikkerhedskursus, mens andre ikke har duelighedsprøve i sejlads for fiskere, duelighedsprøve i motorpasning eller radiokursus. Ud fra de erfaringer, vi har, blandt andet fra temaundersøgelsen om kollisioner, er det vigtigt at få fat i dem, sagde Hemming Hindborg.

Undersøgelser kan forebygge ulykker

Opklaringsenhed registrerer 150-200 ulykker med fiskefartøjer hvert år

Opklaringsenheden under Søfartsstyrelsen har fem medarbejdere ansat til at undersøge ulykker til søs. Der er samlet oplysninger om 150-200 ulykker om året siden 1993, og det store datamateriale skal bidrage til at forebygge ulykker, nævnte opklaringschef Lars G. Nielsen på arbejdsmiljøseminaret.

Han beskrev, hvordan der hurtigst muligt efter en ulykke laves undersøgelser af ulykkessted og udstyr og skaffes forklaringer fra dem, der har været involveret.

– Men det er også vigtigt for os, hvad der er sket både i dagene inden ulykken og op tilår tilbage. Vi har brug for viden om, hvordan arbejdet foregår ombord, værftsophold og reparationer og meget andet, nævnte Lars G. Nielsen.

Ved omkring 15 af de ulykker, der registreres i løbet af et år, laves der en søulykkesrapport, og yderligere omkring 20 ulykker beskrives i kortere redegørelser. Men samtidig laves der hvert år tre-fire temaundersøgelser, hvor materiale fra mange rapporter sammenlignes.

Lars G. Nielsen beskrev blandt andet en temaundersøgelse om 124 fiskefartøjer, der havde været involveret i kollisioner over ti år. I næsten halvdelen af tilfældene havde der ikke været en vagthavende i styrehuset på fiskefartøjet, og på halvdelen af fartøjerne over 15 meter havde personen på vagt ikke den krævede uddannelse. Det var også en konklusion, at kun en fjerdedel af kollisionerne var sket under fiskeri, mens tre fjerdedele var foregået på vej til eller fra fiskepladsen.

– Og så kan I godt fortælle jeres koner, at hvis I sejler i tåge, er der en god chance for ikke at kollidere med nogen. De fleste kollisioner sker i god sigt, afslørede Lars G. Nielsen.

En af seminardeltagerne påpegede, at stadigt flere fiskefartøjer får AIS-udstyr ombord.

– Ja, men det kræver, at man bruger det. Der skete en kollision forleden, hvor begge parter havde AIS. Men de har garanteret ikke set på det, lød kommentaren fra Lars G. Nielsen.

Hans kollega Lars Jacobsen beskrev to andre temaundersøgelser. Den ene gjorde status over otte års ulykker med spil og redskaber, men understregede, at en undersøgelse ikke giver nogen anbefalinger.

– Vi fremlægger nogle kendsgerninger, men det er op til jer at ræsonnere og se, om der kan gøres noget for at reducere ulykkerne, sagde Lars Jacobsen.

Den anden undersøgelse drejede sig om søulykker, hvor fiskere havde reddet sig i redningsflåden, men i mere end hvert fjerde tilfælde ikke havde kunnet finde kniven, der skulle frigøre flåden fra et synkende skib.

– Og der er flere, der har gjort sig nogle konkrete tanker om, hvad der kan gøres, nævnte Lars Jacobsen.

Fiskere klarer skaderne selv

Ni evakueringer i alt i 2006

En telefonkontakt til Radio Medical er fiskeres og søfolks beredskab på land, når et besætningsmedlem kommer til skade eller bliver alvorligt syg, og der er 1000-1100 henvendelser årligt. Men de fleste henvendelser kommer fra færger og fragtskibe, og i perioden fra januar til oktober 2006 var der i alt 85 henvendelser fra fiskefartøjer og ni evakueringer, kunne overlæge Marie Hamming oplyse på Fiskeriets Arbejdsmiljøråds seminar for havnesikkerhedsudvalg.

Radio Medical skal kunne yde den samme hjælp som en opringning til lægevagten på landjorden, og Marie Hamming understregede, at det blandt andet betyder, at symptomer på blindtarmsbetændelse, en blodprop eller andet, der helst skal under hurtig behandling, er årsager til at få patienten hurtigt i land, enten ved evakuering eller med besked om at sejle til nærmeste havn. Men hun nævnte også, at fiskere klarer mange skader selv, og dem, der får brug for evakuering, især er rejefartøjer ved Grønland.

I 2006 var der 29 ulykker, og af dem var 19 armskader.

– Det er så stor en del, at man bør kunne gøre noget ved det, nævnte hun. Sygdomme tegnede sig for 56 henvendelser fra fiskere til Radio Medical, og det var især bylder, hudsygdomme, halsbetændelse, bronkitis, mavesygdomme og tandproblemer, der fik fiskerne til at ringe op og bede om hjælp hos Radio Medical.

Marie Hamming gjorde opmærksom på, at der er døgnåbent via telefonen til Radio Medical. Men hun beskrev også, at email til rmd@ribeamt.dk kan være en god mulighed, fordi der kan sendes beskrivelser af problemerne og evt. fotos med.

– Men computeren er ikke tændt om natten, så hvis man sender email, skal man ringe og give besked om det, understregede hun.

Blandt det allernyeste er brugen af videokonsultationer, der testes med Galathea 3-ekspeditionen.

– Det giver os mulighed for at se, hvordan folk reagerer, og det bliver nok noget, vi kommer til at bruge i fremtiden, sagde overlægen, der er en af Radio Medicals faste vagter.

De første fem minutter i vandet er afgørende

Kulde får folk til at sluge vand og drukne

En fisker, der falder i vandet, kan overleve i det kolde vand i lang tid. Men de første fem minutter er afgørende, hvis man skal undgå at drukne, påpegede stabslæge Leif Vanggaard fra Arktisk Institut på arbejdsmiljøseminaret.

Han fortalte om mange års erfaring med behandling af kuldeskader og anviste blandt andet, hvordan kroppen pakkes ind i plastfolie for at sikre en langsom opvarmning. Samtidig gjorde han opmærksom på, at ved at anbringe hænder og fødder i 45 grader varmt vand, får man en hurtigere stigning i kropstemperaturen.

Samtidig gjorde Leif Vanggaard opmærksom på, at risikoen for at drukne er større end for at fryse ihjel. Han beskrev forsøg fra Canada, hvor personer klarede sig i halvanden time i otte grader varmt vand.

– Jeg har været i Marinen i 40 år og aldrig set en kuldeskade. Men når man falder i vandet, sker der noget andet med kroppen. Man skal holde hovedet oven vande, for ellers drukner man. Når man bliver ramt af koldt vand, tager man nogle dybe indåndinger, og så sluger man vand. Så det er i de første fem minutter efter, at man er faldet i vandet, at man dør, sagde han.

Medicinkiste bliver mindre

Ny teknisk forskrift er sendt til EU-godkendelse

Hvis EU siger ja, bliver der i fremtiden kun én Medicinkiste B, og den bliver væsentligt mindre end de medicinkister, der kræves i dag. Det er resultatet af et samarbejde mellem Center for det Maritime Sundhedsvæsen (CMS) på Fanø, Radio Medical og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd om at gøre medicinkisten mere målrettet til brug på danske fiskefartøjer og samtidig billigere.

På arbejdsmiljøseminaret for havnesikkerhedsudvalg præsenterede centerleder Anita Brusen fra CMS forslaget til ny medicinkiste, men gjorde samtidig opmærksom på, at det kræver EU-godkendelse, før der kan laves om på medicinkisterne.

Udgangspunktet havde været, at EU-direktiver på området fortsat skal overholdes, og at der skal være nødvendigt medicin og udstyr, men også at medicinkisten skal udformes bedst og billigst muligt. Derfor blev to års Radio Medical- journaler fra fiskefartøjer gennemgået, og der blev gjort status over, hvad der var brugt af medicin og udstyr, men også hvad der havde manglet.

– Vi er nået frem til et forslag om at nedsætte mængden af medicin, som sjældent bruges, men skal være der ud fra EU-direktivet. Specialmedicin skal der kun være, hvis nogen ombord har brug for det, og medicin, der bruges meget, skal der være mere af. Desuden foreslår vi, at nogle præparater skiftes ud med billigere medicin med samme virkning, og så er der også ting, der mangler, for eksempel noget mod forstoppelse, nævnte Anita Brusen.

En del udstyr bliver der lagt op til at fjerne eller skifte ud med andre ting. I den ny udgave af medicinkisten bliver der formentlig kun én slags gazekompres, én slags tråd og én pincet. Og der bliver fjernet nogle af det specialudstyr, der er nødvendigt, hvis man sejler på langfart, men ikke i et fiskeskib i dansk farvand.

– For eksempel foreslår vi at fjerne alt udstyr til tandbehandling. Selv om det gør ondt, kan man selv med en flækket tand godt klare sig et døgns tid, til man kommer i havn. Det samme gør de fleste jo, hvis man er på land og får tandproblemer i en weekend, nævnte Anita Brusen.

Hun opfordrede også til, at fiskere selv holder medicinkisten ved lige i stedet for at få et apotek til det.

– Medicinkisten i den ny udgave bliver ikke mere kompleks, end at fiskere godt kan tage ansvaret for den, og hvis man får arbejdet gjort på apoteket, koster det en bondegård, advarede hun.

Nye helikoptere er snart i luften

Totalbillede af farvandene er fremtidsvisionen for SOK

I slutningen af april bliver de nye danske redningshelikoptere taget i brug. De er mere rummelige end de gamle, kan flyve hurtigere og nå længere ud i det område, det danske helikopterberedskab dækker.

Helikopterne er en synlig del af SOK’s beredskab, men Søværnets Operative Kommandos overvågnings- og beredskabsafdeling beskæftiger sig også med meget andet, gjorde chefen Gorm Bergkvist opmærksom på over for havnesikkerhedsudvalgene.

Han nævnte en lang række opgaver, fra forureningsbekæmpelse og navigationssikkerhed i danske farvande til istjeneste, minørtjeneste, vejledning af skibstrafik og søredningen, der foregår i samspil med blandt andre Farvandsvæsenets kystredningsstationer, Fiskeridirektoratets skibe og hjemmeværnet.

Samtidig har Søværnets og Flyvevåbnets kontrolcentre i snart halvandet år boet under samme tag i Århus, og Gorm Bergkvist fremhævede, at det har stor bonus-effekt, at samarbejdspartnerne arbejder samme sted og bruger de samme avancerede overvågningssystemer.

SOK-chefen beskrev en fremtidsvision, hvor flest mulige informationer om de danske farvande samles elektronisk, så der kan laves et ”normalbillede”.

– Det gør det let at afsløre afvigelser, for eksempel hvis der er et skib, man skal holdeøje med. Et skib er lige for tredje gang på et år tørnet ind i Bornholm ved Hasle. Hvis vi kan forhindre den slags, sparer vi ressourcer både for redningsvæsenet og for samfundet, sagde Gorm Bergkvist.

Han lagde også op til, at det ikke kun skal være et nationalt system, men at informationerne skal deles med landene omkring Danmark.

– Og når man kan lave den slags med fly, der bevæger sig mange gange hurtigere og i tre dimensioner, hvorfor skulle man så ikke kunne gøre det med skibe, spurgte han.

Besætningskontrol skal snart i gang

En ændring af Sømandsloven, der blev vedtaget i slutningen af marts, har givet Søfartsstyrelsen den nødvendige hjemmel til at sætte gang i et samarbejde med Fiskerikontrollen om at lave besætningskontrol på fiskefartøjer.

– Det er endnu ikke aftalt, hvilke typer af skibe det skal foregå på, og der skal også laves en bekendtgørelse, som overdrager opgaven til Fiskerikontrollen. Men som udgangspunkt skal der, når der er fiskerikontrol om bord på et skib, noteres stilling om bord, navn og cpr-nummer på besætningsmedlemmerne, og oplysningerne sendes videre til Søfartsstyrelsen, der efterfølgende foretager den egentlige besætningskontrol ved at undersøge, om kvalifikationer og beviser er i orden, siger Hemming Hindborg, der er kontorchef i Søfartsstyrelsens Center for Søfarende og Fiskere.

Samarbejdet med Fiskerikontrollen skal gøre det muligt at indhente oplysninger om besætningens identitet, mens et fartøj er på fiskeri.

– Søfartsstyrelsen har altid lavet besætningskontrol, men det har været vanskeligt, fordi besætningen på et fiskefartøj losser og derefter tager hjem, når de har lagt til kaj. Men vi har desværre oplevet problemer med folks certifikater, og det er derfor, vi har startet projektet, siger Hemming Hindborg.