Unge fiskere med en holdning

Støjen er bragt ned. Der er lavet risikovurderinger og skridsikring, og hele besætningen på Carpe Diem FN 104 har været på kursus i skibsmedicinkisten. Til april drager alle mand på bedstemandskursus. Og skipper selv har sat en stepmaskine i storesrummet, så han taber sig og kommer i bedre form.

– Vi snakker om tingene – måske fordi jeg ikke kun sidder i styrehuset, men også er med på dækket. Det er en selvfølge, at tingene skal være i orden. Og arbejdsmiljø handler netop om gode vaner – ja, sådan er det jo faktisk indenfor alt.

Det siger Erik Vinther Poulsen. Han har siden 1998 været skipper på Læsø-trawleren Carpe Diem FN 104 – som meget betegnende betyder ”Lev i nuet” eller ”Grib dagen”. Besætningen har netop landet skærising i Skagen, og skipper er på vej hjem til en fri-uge sammen med familien i Østerby.

Carpe Diem er bygget i 1988, men som Flemming Nygaard Christensen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd udtrykker det:

– Carpe Diem er et mønsterskib – både med hensyn til det arbejdsmiljø, den sikkerhed og den sundhed, som besætningen har ombord.

Carpe Diem

Besætningen er på tre mand. Men de er i alt fem mand, som kører i fast turnus. De har hver 14 dage ude, en uge hjemme, en uge ude og en uge hjemme.

Skipper synes også selv, at de har et godt arbejdsmiljø. Og det starter allerede ved turnus-ordningen. Skibet har 290 dage på havet om året, mens de har 160-175 dage per mand om året.

– Og så bytter vi selvfølgelig, hvis nogen af os skal have ekstraordinært fri. Vi kender jo hinanden, fordi vi har arbejdet sammen i mange år. Nogle har været med i 12-13 år, så vi kender rytmen og omgangsformen. Og så er vi unge alle sammen og laver sjov og ballade. Jeg er 33, og den ældste er 35. Gennemsnitsalderen på fartøjet er 32, men da jeg startede med at have skib, var gennemsnitsalderen bare 19 år, griner han.

Der er altid noget, man kan gøre bedre

Erik Vinther Poulsen sidder i det lokale Havnesikkerhedsudvalg. Det gør han, fordi han har en holdning til arbejdsmiljøet. Han og besætningen på Carpe Diem har – som den naturligste ting i verden – lavet risikovurderinger. De har kikket på det mest farlige og nedslidende arbejde ombord og har fx monteret et håndtag til at holde fast i, når de hiver trawlet ind.

– Det kan ikke laves mere sikkert. Men vores udgangspunkt var også godt. Vi havde lige bygget skibet om. Søfartsstyrelsen havde synet det, og de sagde, at der ikke er nogen steder, der er decideret farligt. Alligevel er der altid noget, man kan gøre bedre, siger han.

– Det er blevet en fast regel ombord, at vi tager sikkerhedshjelm på, når vi går i lasten. Det indførte vi sidste år, efter en kollega på min brors skib blev ramt af en tom kasse og fik syet nogle sting i hovedet. Derfor – understreger Erik Vinther Poulsen – garderer vi os og tager vores forholdsregler. For lige meget, hvor sikker et skib er, så skal man også tænke sig om og have lidt omtanke.

Et andet eksempel på besætningens omtanke er, at de altid bruger gummiblusen, der har indbygget redningsvest, når det blæser, og de arbejder ude. Og at hele besætningen har kursus i B1-skibsmedicinkisten, selvom lovkravet kun siger, at én mand skal have det. Til april drager alle mand på bedstemandskursus for at få duelighedsbevis i sejlads. Det er et kursus, hvor de lærer om søvejsregler, skibslys, nødsignaler, søkort, vigeregler m.v.

90% af skibet er støjisoleret

Carpe Diem blev støjisoleret i forbindelse med ombygningen i 2002.

– Støj har uhyggeligt meget at sige for mig og mange andre. Jeg sover ikke ordentligt og slapper ikke ordentligt af, når der er larm omkring mig, siger Erik Vinther Poulsen.

Derfor har han brugt en del penge på at støjisolere skibet. De har fx isoleret lukafet med støjbats og har skiftet skruebladet. Det betyder, at de er sluppet af med meget af støjen og også er sluppet af med den rungen, de havde ombord.

– Alt i alt har vi løst problemet i 90% af skibet. Fx er støjen blevet reduceret med over 20 decibel i lukafet, så vi nu er kommet ned på 72 decibel. Men vi vil gerne endnu længere ned, siger han.

Det var Flemming Nygaard Christensen fra Arbejdsmiljørådet, der lavede støjmålinger tilbage i sidste efterår. Han oplyser, at problemet bl.a. er en gammel kølekompresser. Den larmer mere end Cummins 50 kw-hjælpemotoren. Det vil derfor ikke hjælpe at støjdæmpe hjælpemotoren. I stedet bliver der sat støj-absorbenter op ude på shelterdækket. Og her til foråret skifter de kølekompresseren. Næste gang de skifter hovedmotoren, vil de have den elastisk opstillet.

Gammel kølekompressor giver støjproblemer

Arbejdsdækket på Carpe Diem bliver snart støjdæmpet med absorbenter

Skridsikring giver sikkerhed

Besætningen på Carpe Diem tænker også på deres arbejdsstillinger, når de arbejder.

– Vi har lavet det, så vi – så vidt det er muligt – står bedst muligt. Vi har fx gummimåtter, som dæmper stødene og udjævner dækket. Og så er de skridsikre. Vi har også malet dækket med skridsikker maling. Det er en to-komponent maling med sand i. Og her inden længe får vi nye sikkerhedsstøvler, fortæller Erik Vinther Poulsen.

Besætningen har nemlig for nylig bestilt nye sikkerhedsstøvler. De hedder Dunlop Termo + og er både støddæmpende, varmeisolerende og skridsikre. Det giver dem ikke kun bedre arbejdsstillinger. Det giver dem også en mere sikker arbejdsplads, når de kan stå fast.

Erik Vinther Poulsen siger dog, at den trange plads ombord sætter sine begrænsninger på, hvilke forbedringer der er praktisk muligt. Fx kræver det plads at støjisolere. Og det kræver også plads at få fx en lobsterlift til at tage de tunge løft ombord. Det er der ikke højde nok til ombord på Carpe Diem. I stedet har de et lille hydraulisk spil. Når de har renset fisken, sætter de kroge i kurven og firer den ned i lasten. Her løfter de kurven manuelt på plads.

En sund skipper

Det er ikke kun arbejdsmiljøet og sikkerheden, skipper Erik Vinther Poulsen tænker på. Han er også begyndt at tænke på sin egen sundhed. Fx har han en stepmaskine ombord, og sidste år tabte han sig næsten 20 kilo.

I stedet for at spise fed mad og smide sig foran videoen, når han har fri, hopper Erik Vinther Poulsen op på den stepmaskine, han har sat i storesrummet nede i bagenden af skibet.

Så når han har fri ude ombord, stepper han, mens han ser TV-Avisen eller en film. Og det gør han en halv time fire gange om dagen – med mindre det er dårligt vejr.

– Gevinsten er, at jeg har tabt mig og har fået mere energi – også når jeg går på dækket og haler fisk ind, sorterer dem og renser dem. Og – siger han – det er også kun en vanesag. Og man får det bedre. Jeg er et helt andet menneske. Jeg er ikke så træt og ikke så forpustet som før.

– De fleste mennesker i dag er jo overvægtige. Og mit BMI-tal var da også blevet lidt rigeligt højt. Så selvom jeg ikke havde problemer med at bevæge mig og heller ikke risikerede at miste den blå bog, så var det alligevel ved at være tid til at gøre noget ved det. En af de andre mand ombord er også med på den sunde linie. Men Erik Vinther Poulsen indrømmer, at det godt kan være svært, når de andre om morgenen sidder med deres rundstykker med tandsmør, og han selv har sin Cheasy Youghurt. Eller når de andre til middag sætter tænderne i en fed kotelet.

– Så kan det godt blive lidt ensformigt med salat, kogte grønsager og kylling eller kalkun. Men, tilføjer han, det er heller ikke helt let at variere kosten ude ombord.

Også Erik Vinther Poulsens bror har tabt sig – hele 30 kilo. Han har ikke lagt kosten så meget om. Til gengæld cykler han 2-3 timer om dagen.

Skipper Erik Vinther Poulsen har sat en stepmaskine op i storesrummet.
Her stepper han sig til en bedre kondition.

Sådan har Erik Vinther Poulsen fået et sundere fiskerliv:

• Motion på stepmaskinen, han har stillet op i storesrummet
• En sundere kost med flere grønsager og mindre fedt

Et godt arbejdsmiljø giver livskvalitet

– Carpe Diem er et mønsterskib – både med hensyn til det arbejdsmiljø, den sikkerhed og den sundhed, som besætningen har ombord. Det giver stor livskvalitet.

Sådan siger Flemming Nygaard Christensen om arbejdet og livet ombord på Carpe Diem FN 104. Og derfor vil Fiskeriets Arbejdsmiljøråd gerne se flere skibe som Carpe Diem, der tager hånd om deres sikkerhed og sundhed.Han fremhæver fx, at besætningen lever sundt. Og at de ikke per automatik smider sig foran videoen, når de skal holde lidt fri fra arbejdet ude til søs. I stedet gør de noget ved deres kondition.

– Det er altid godt at være i god fysisk form. Og motion styrker kredsløbet og kroppen, så man bedre kan holde til arbejdet på havet. Samtidig prøver besætningen på at undgå alle de livsstilssygdomme og dårlige vaner, som mange af os har fået, siger han.

Projekt Sund Fiskerby gav gode erfaringer

For knap to år siden søsatte Flemming Nygaard Christensen og kollegerne i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd – Mogens Nielsen og Jesper Nielsen – ”Projekt Hanstholm – sund fiskerby”.

I de tre måneder projektet kørte, blev der indhentet mange gode erfaringer – erfaringer som kommer alle landets fiskere til gode.

– Der var en positiv stemning, og rigtig mange fiskere tog godt imod de mange tilbud til at gøre noget praktisk og godt ved deres arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed, fortæller Flemming Nygaard Christensen.

Som eksempel peger han på risikovurderinger, støjdæmpning, skridsikkerhed og lobsterliften, som tager de tunge og akavede løft ombord.

– Og – understreger Flemming Nygaard Christensen – alene det at der bliver snakket om arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed er med til at skabe en holdningsændring. Og det er det, der skal gøre arbejdsmiljøet og livskvaliteten endnu bedre fremover.

De gode erfaringer kommer alle fiskere til gode

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd samler på erfaringer – gode erfaringer. Bl.a. fra ”Projekt Hanstholm – sund fiskerby”, men faktisk hver eneste gang, de er ude at rådgive et fartøj. De gode erfaringer kommer andre fiskere til gode.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd bruger en stor del af deres arbejdstid ude på skibene. Fx hjælper de besætningerne med arbejdsmiljøsyn, inden Søfartsstyrelsen kommer. Og de hjælper bl.a. med støjdæmpning, risikovurderinger og med at gennemgå arbejdsgangene ombord – fx for at nedsætte de tunge løft. Desuden er Arbejdsmiljørådet med til at udvikle nye ting som fx poseliften, lobsterliften, vaccuumløfteren og en ny el-lift, som netop er blevet monteret på fartøjet Pondus HM 228.

Underviser og offentliggør resultater

Arbejdsmiljørådet holder Havnesikkerhedsudvalgsmøder med sikkerhedsrepræsentanter rundt om i hele landet. Og en gang om året holder de et samlet seminar for alle de sikkerhedsrepræsentanter, der er tilknyttet Havnesikkerhedsudvalgene.

Arbejdsmiljørådet underviser også på AMU-centrerne, fiskeriskolerne og skipperskolerne. De deltager desuden i generalforsamlinger over hele landet og tager også til fiskerimesser.

Arbejdsmiljørådets erfaringer bliver offentliggjort – fx på to sider ”Miljø og Sikkerhed” i Fiskeri Tidende og i 3f´s medlemsblad. Desuden har de skrevet en støjhåndbog og har lavet flere videofilm – bl.a. om redningsmidler og stabilitet.

Faktaboks:

I 2004 satte Hanstholm-fiskerne i tre måneder fokus på deres arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Sådan har det gjort dem sundere:

• Der er lavet risikovurderinger over det mest farlige og nedslidende arbejde.
• De har snakket værnemidler og redningsmidler – fordi det ikke hjælper at have dem ombord, hvis man i en akut situation ikke ved, hvordan man bruger dem.
• Mange fiskere meldte sig til et fem-dages kursus i søsikkerhed. Her har de lært mere om brand, førstehjælp og redningsmidler.
• De har fået massage og gode råd om arbejdsstillinger, løfteteknik og indretning af arbejdspladserne – fx sorterbånd i gode højder, støddæmpende måtter, udjævning af dækket, skridsikring og skamler, der kan reguleres i højden.
• Der er skruet ned for støjen.
• Fartøjer er blevet gjort skridsikre både inde og ude.
• De har fået gode støddæmpende, varmeisolerende og skridsikre sikkerhedsstøvler.
• De har også fået svedtransporterende undertøj, forskellige handsker, inderhandsker og fede cremer, der heler og beskytter huden.
• De og deres familier har haft mulighed for at få en snak med en arbejdspsykolog eller en diætist – ikke om at begrænse en masse og blive vegetar og sportsfanatiker, men om at lidt grønsager, mindre fedt og mindre portioner – det er vejen til et sundere fiskerliv. Og om at motion styrker kredsløbet og kroppen, så man kan holde til arbejdet på havet.