Da en af folkene ombord på garnbåden L 237 Dorte Rixen fra Thorsminde med nød og næppe undgik at få en hånd i klemme, da han snublede på dækket og greb ud efter det, der var nærmest, fandt skipper Jens Søndergaard, at det var på tide at få lavet den risikovurdering, han længe havde taget tilløb til.

– Jeg købte nyt skib, der blev bygget om for to et halvt år siden, men det var helt bevidst, at jeg ville vente med risikovurderingen. Jeg var sikker på, at vi skulle lave noget om på skibet, når vi kom til at fiske med det, men det blev nu ikke nødvendigt, fortæller Jens Søndergaard.

Ved ombygningen fandt han og besætningen i fællesskab frem til, hvordan garnbåden skulle indrettes, og udgangspunktet var, at det skulle være så nemt og praktisk som muligt at arbejde ombord. Det betød blandt andet, at udstyr og nødstop blev placeret efter fælles beslutning.

– Det var egentlig lidt det samme som en risikovurdering, nævner Jens Søndergaard, som nåede at tage tilløb et par år, før han fik skrevet den egentlige risikovurdering for L 237. Og da den skulle laves, startede det med nogle papirlapper på vej hjem efter en fangstrejse. Skipperen bad mandskabet om hver især at notere de fem farligste ting om bord og bagefter diskutere dem med hinanden.

– Det var på vej hjem fra en fangstrejse, og vi fik en snak på et kvarters tid. Og så samlede jeg sedlerne bagefter for at skrive risikovurderingen, da jeg kom hjem, fortæller Jens Søndergaard.

Ændrede rutiner

Inden risikovurderingen var helt færdig, blev forholdene ombord diskuteret endnu en gang under fiskeri. Og det bragte flere emner op, som ikke alle havde været opmærksomme på inden da.

– Når der bliver arbejdet med ankeret, kan jeg se det fra styrehuset, og når folk står bagved spillet, risikerer de at blive ramt af tovet. Der er god plads til at stå ved siden af spillet, men det havde ikke alle tænkt over, nævner Jens Søndergaard.

Han kan også se, at ting, der er skrevet ned i risikovurderingen,
har fået besætningen til at bevæge sig anderledes i lasten.

– Tidligere gik man bare på kryds og tværs, uanset om der hang en stak kasser med fisk over hovederne. Losning af fisk er en af de ting, der blev vurderet til at være en særlig risiko ved, men i tidligere tiders små fartøjer var man nødt til at gå under lugen. Det behøver man ikke i dag, og det har fået folkene til at bevæge sig anderledes. Jeg kan se, at de er begyndt at gå udenom, og der er også masser af plads til det, siger Jens Søndergaard.

Bademåtten

Der viste sig dog også problemstillinger, som ikke hørte til i en risikovurdering, men som var nemme at løse. – Der var en, der beklagede sig over, at gulvet i bruserummet var glat. Det viste sig, at gummimåtten, der var købt til gulvet, lå i en kistebænk, fordi den var besværlig at flytte, når gulvet skulle skrabes af, fortæller Jens Søndergaard.

På hylden

Han fik risikovurderingen for L 237 Dorte Rixen færdig i september, men har tænkt sig at tage den op engang imellem, og ikke kun, når der ændres på fartøjet, så der skal laves en ny risikovurdering.

– Lige nu står den i en mappe på en hylde, for de folk, der er ombord, har været med i flere år og har selv været med ved ombygningen af skibet, så de kigger ikke i risikovurderingen. Men hvis der kommer en ny mand med, skal han have skibet og risikovurderingen gennemgået, og den er et godt arbejdsredskab, så vi kommer hele vejen rundt omkring sikkerheden, siger skipperen.

Få hjælp til risikovurderingen

Når der skal laves en risikovurdering for et fartøj, findes der færdige skemaer til stort set alle typer af fiskeri. De kan downloades fra ww.f-a.dk, der er Fiskeriets Arbejdsmiljøråds sted på internettet, eller man kan få dem tilsendt fra Arbejdsmiljørådet. Her er der også mulighed for at hente hjælp til at udfylde skemaerne, men Jesper Nielsen understreger, at det er skipper og besætningen, der skal vurdere arbejdet ombord og de risici, der kan være ved det.

– Men hvis der er behov for det, så kommer jeg gerne ud og hjælper besætningen med at få udarbejdet en risikovurdering, hvor vi får det hele vendt, siger Jesper Nielsen.

Krav om risikovurdering

Søfartsstyrelsens tekniske forskrift, meddelelser A slår fast, at arbejdet ombord på et fiskefartøj skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Risikovurderingen er et redskab til skipperens tilrettelæggelse
af arbejdet sammen med besætningen, og til brug ved instruktion af nye folk ombord.

Der skal laves en skriftlig vurdering af de arbejdsopgaver, der giver en særlig risiko, og samtidig skal det beskrives, hvordan risikoen kan forebygges.

Endelig er det vigtigt, at hvert besætningsmedlem med deres underskrift bekræfter, at de har set risikovurderingen.