Nødstop sikrer mod krængning og forlis

Tre muslingefartøjer er med til at udvikle og afprøve et nyt elektrisk hydraulisk nødstop-system. Det sikrer fartøjet mod krængning og forlis

ELEKTRA L560 er det første fartøj, der begyndte at afprøve det nye nødstop-system. LAURA L253 får det monteret, inden sæsonen går i gang her i marts. Og LIDEN KIRSTEN T229 er i øjeblikket ved at få systemet sat på det nødstop, som fartøjet allerede har.

De foreløbige meldinger er særdeles positive, men alle tre fartøjer skal nu teste nødstop-systemet i et halvt års tid. I det øjeblik de siger god for systemet, så er det klar til, at kollegerne kan bestille det. Og alle nogle og fyrre muslingefartøjer kan bruge det – og det uanset om fartøjet har en eller to skrabere.

Tragisk baggrund

Det elektrisk, hydrauliske nødstop er blevet udviklet på en tragisk baggrund – nemlig tre forliste muslingefartøjer. Det gik ud over JENS SUND L500 og SINE E63. Lykkeligvis var der ingen fiskere, der satte livet til. Det seneste uheld ramte PREMOCO L917. Da det forliste i oktober 2003, omkom tre fiskere.

Det var umiddelbart herefter, at Fiskeriets Arbejdsmiljøråd samlede Limfjordsfiskerne til et møde i Glyngøre for at høre deres bud på, hvordan sikkerheden kunne blive bedre. Deres stærkeste bud var netop det nye nødstop-system.

Herefter er Arbejdsmiljørådet gået ind i et samarbejde med nogle af fartøjerne og firmaet Hydropower. Også den lokale smed i Nykøbing Mors, Flemmings Skibsservice, er med. Det er ham, der har monteret systemerne.

Det virker prompte og hver gang

Nødstop-systemet er effektivt og giver sikkerhed. Det gør det til en god investering, siger skipper, der har testet det i 3-4 måneder

Kaj Møllers fartøj ELEKTRA L560 har en rimelig god stabilitet. Det har fuld stabilitet ud til 28 grader. Men jo mere fartøjet krænger herudover, jo dårligere bliver evnen til at rette sig selv op igen. Derfor er vinkelalarmen på det nye nødstop-system sat til at slå hydraulikken fra, hvis fartøjet krænger ud over 25 grader.

– Vi vil være på den sikre side. Så hvis skibet kommer ud for en større krængning, end stabiliteten kan tåle, og det vil sige ved de 25 grader, så slår nødstop-systemet elektriciteten fra og firer skraberen ud i den side, skibet krænger til. Herved retter skibet sig selv op igen.

Det fortæller skipper Kaj Møller. Han har nu afprøvet hele det nye system i 3-4 måneder. Og efter planen sejler han videre med det et halvt års tid endnu.

Han har to vinkelalarmer til sit nødstop. En i styrbords side og en i bagbords side, men de slår kun fra i den side, fartøjet i givet fald krænger til.

En stor sikkerhed

For at teste nødstop-systemet har Kaj Møller lavet nogle manøvrer, hvor han krænger fartøjet, så det kommer ud på de 25 grader for at få den til at slå ud.

– Men allerede inden da, nemlig ved 18 grader begynder en alarm-lampe at blinke på instrumenterne i styrehuset. Det giver os mulighed for selv at fire redskaberne ud, så der ikke kommer en automatisk udløsning på spillet. Fordelen er, at vi selv kan nå at reagere og således ikke belaster hydraulik-motoren med nødstoppet.

Hvis han derimod ikke reagerer på alarmen, og fartøjet krænger mere og mere, slår nødstoppet automatisk fra.

– Og det gør det prompte og hver gang. Det er betryggende at vide, at vi kommer af med redskaberne, hvis fx et kabel springer, eller hvis vi får problemer med hydraulikken. Det betyder, at vi er kommet på forkant med de grimme uheld, der har været indenfor muslingefiskeriet, siger Kaj Møller.

Han er overbevist om, at de ulykker og forlis – der tidligere er sket, fordi der var fejl på hydraulikken – ikke kan ske igen, hvis man har nødstop-systemet.

– For os her er det en meget stor sikkerhedsfaktor og positivt, at vi har fået det om bord. Det er vi glade ved. Vi synes, systemet er effektivt og en god investering.

Kaj Møller indrømmer, at han og besætningen i starten nok var noget bekymret for, om systemet ville udløse i utide – fx i dårligt vejr. Men han siger, at de ikke har haft problemer med det. Og at systemet heller ikke giver dem vanskeligheder med at drive fiskeri.

Det giver sikkerhed

– Vi har fundet en løsning, der forhindrer, at fartøjerne krænger og forliser. Nødstop-systemet giver sikkerhed, og derfor har vi valgt at få det monteret

Sådan siger skipper Benny Andersen på LAURA L253. Han er også formand i Jegindø Fiskeriforening.

Han fortæller videre, at muslingefiskerne på mødet i Glyngøre tilbage i november, aftalte, at de selv ville komme med en løsning for at forhindre, at deres fartøjer krænger og forliser.

– Det er vi overbevist om, at vi nu har fundet med nødstop-systemet. Hvis fartøjet kommer ud for en større krængning, end stabiliteten kan tåle, så bliver skraberen firet ud. Faktisk tror jeg slet ikke, de fartøjer, der gik til, overhovedet var væltet, hvis de havde haft et system, der siger:

– Nu krænger skibet for meget, så skal du slå hydraulikken fra.

Inden muslingefiskeriet går i gang igen til marts, får LAURA lavet en ny stabilitets-beregning, så de kan regne ud, hvilken krængningsgrad, deres nødstop skal slå fra ved. Dernæst får de monteret selve nødstop-systemet.

LAURA har kun en skraber, og den sidder til styrbord. Men systemet kan også bruges kun med en vinkelalarm til nødstoppet.

Spillene bliver frigjort, før det går galt

Det elektrisk, hydrauliske system frigør spillene, FØR fartøjet krænger så meget, at det bliver kritisk

– Når fangstposen på et muslingefartøj bliver løftet om bord fra siderne, risikerer man, at fartøjet krænger. Og det har kostet tre alvorlige forlis med tre omkomne fiskere indenfor de seneste år. Derfor har vi udviklet et system, der sikrer fartøjet mod krængning og dermed risiko for forlis.

Det fortæller Flemming Nygaard Christensen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Han fortæller videre, at det elektrisk, hydrauliske system frigør spillene, allerede før fartøjet krænger så meget, at det bliver kritisk.

Firer poserne ud igen

Systemet har to digitale vinkelalarmer – en til bagbords krængning og en til styrbords krængning. Alarmerne slukker for strømmen til de nødstop-ventiler, der er monteret ved de hydrauliske spil. Hermed firer spillene fangstposerne ud igen.

Vinkelalarmerne er bygget ind i en kasse. Typisk vil man montere den under styrehuset midt i skibet – og helst i skibets tyngdepunkt.

Vinkelalarmerne skal justeres fra fartøj til fartøj. Afhængig af det enkelte fartøjs stabilitet, skal vinkelalarmerne justeres fra 0 til 40 grader. Hver vinkelalarm består af en elektrolytisk censor. Den har fem elektroder, som bliver dobbeltkontrolleret af en mikroprocessor. Det gør den af hensyn til sikkerheden.

To chancer

– En rød alarmlampe tænder, når skibet når syv grader ud før den krængningsvinkel, man har bestemt, der skal aktivere nødstoppet. Dernæst er der en akustisk alarm, der går i gang. Man har således to chancer for at reagere og selv rette fartøjet op, før det sker automatisk, forklarer Flemming Nygaard Christensen.

Han understreger også, at der er to vinkelalarmer, så det kun er spillet i den side, fartøjet krænger til, der bliver frigjort. På den måde beholder man lasten i den anden side, og den er med til at genoprette stabiliteten.

Alle de fartøjer, der allerede har nødstop om bord, kan umiddelbart koble det nye system på. De skal ikke ændre i hydraulik-systemet. De kan nøjes med at få bygget boksen på med de to vinkelalarmer, lys- og lyd-givere og reset-knap.

Lys- og lydgiver

Lån en krængningsmåler

Det er nødvendigt at kortlægge hvert enkelt fartøjs krængninger og rulninger. Det skal man gøre for at indstille hvor mange grader, fartøjet maksimalt kan tåle at krænge, uden det går ud over stabiliteten.

Derfor har Fiskeriets Arbejdsmiljøråd en PC og en krængningsmåler, som giver et klart billede af fartøjets bevægelser i løbet af en dag.

Krængningsmåler

– Kom og lån det af os, opfordrer Flemming Nygaard Christensen. Og tag det med ud på en fangstrejse, så får I et klart billede af fartøjets rulninger og krængninger. De skal så sammenholdes med fartøjets stabilitets-oplysninger. Herefter kan de to vinkelalarmer blive indstillet, så de fungerer bedst muligt på hvert enkelt fartøj.

FAKTABOKS

Det elektrisk, hydrauliske nødstop:

• Frigør spillene, FØR fartøjet krænger så meget, at det bliver kritisk
• Systemet har to digitale vinkelalarmer – en til bagbords krængning og en til styrbords krængning
• Alarmerne slukker for strømmen til de nødstop-ventiler, der er monteret ved de hydrauliske spil. Hermed firer spillene fangstposerne ud igen
• Vinkelalarmerne skal justeres fra fartøj til fartøj. Afhængig af det enkelte fartøjs stabilitet, skal vinkelalarmerne justeres fra 0 til 40 grader
• Hver vinkelalarm består af en elektrolytisk censor. Den har fem elektroder, som bliver dobbeltkontrolleret af en mikroprocessor af hensyn til sikkerheden
• En rød alarmlampe tænder, når skibet når syv grader ud før den krængningsvinkel, man har bestemt, der skal aktivere nødstoppet. Dernæst er der en akustisk alarm, der går i gang. Man har således to chancer for at reagere og selv rette fartøjet op, før det sker automatisk
• Prisen på boksen og de småstykker, der skal bruges, ligger omkring 14.000,- plus montering

Påbud fra Søfartsstyrelsen?

På baggrund af de seneste tre års forlis har Søfartsstyrelsen lavet et udkast, der skærper reglerne for muslingefartøjer.

Hvis reglerne bliver indført, må et muslingefartøj højst krænge 10 grader, når det tackler muslinger ind.

Det er erhvervets håb, at det nye nødstop-system kan blive en ækvivalens til dette krav.

Tre forlis på tre år

Tre muslingefartøjer er forlist efter kæntring de seneste tre år. Det er den dystre baggrund bag det nye nødstop-system

I april 2002 forliste muslingefartøjet SINE E63. Der var vindstille og ingen strøm, og fartøjets stabilitet var godkendt. Alligevel gik det galt, og skipper måtte gå i redningsflåden. Fartøjet blev bjærget, men det fisker ikke mere.

JENS SUND L500 forliste i maj 2002. Det skete, fordi hydraulik-ventilen pludselig satte sig fast, så skibet væltede rundt. Begge mand om bord reddede sig. Den ene af dem fordi han havde gummiblusen med indbygget redningsvest på.

I oktober 2003 omkom tre fiskere, da PREMOCO L917 forliste. Det var næsten vindstille. Søfartsstyrelsens OK-Enhed skriver i deres søulykkesrapport, at krængningen og forliset skete så pludseligt og med så stor kraft, at besætningen ikke nåede at komme ud i tide. På denne baggrund konkluderer OK-Enheden, at PREMOCO forliste som følge af stabilitetssvigt, da skraberen blev hevet indenbords.

Og netop denne kombination af stabilitet og skrabere med tung fangst, hvor løftepunktet sidder højt over hækken i bomnokken – det er ifølge OK-Enheden årsag til både PREMOCOs og SINEs forlis.

Stor ros til fiskerne

– Vi har stor ros til muslingefiskerne – både fordi de så talstærkt og så aktivt er gået ind i arbejdet med at finde den bedst mulige løsning, nemlig det nye nødstop-system. Hermed undgår vi fremtidige forlis pga. svigtende stabilitet

Rosen til Limfjordsfiskerne kommer fra Mogens Nielsen og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.

– Fiskerne viste initiativ og handlekraft, allerede da de mødte så talstærkt op til vores møde i Glyngøre tilbage i november. Det var ganske kort tid efter det seneste forlis i Limfjorden. De havde lige mistet tre kolleger på PREMOCO og drøftede meget konkret og konstruktivt, hvordan sikkerheden kan blive bedre for alle, husker Mogens Nielsen. Han siger videre:

– Og siden da er de med stor alvor gået ind i opgaven med at udvikle og afprøve forskellige løsninger, så vi kan undgå, at de samme ulykker sker igen. Vi er nemlig enige om, at hvis tingene skal have en mening, så skal vi forsøge at drage en lære af det, der sker og komme med nogle løsninger, der kan bruges. Det har fiskerne så absolut gjort, og det er en stor fordel, for det er dem, der har støvlerne på og ved, hvor de trykker.

Fiskerne pegede allerede den novemberdag i Glyngøre på et nødstop-system, som har en nødudløser til hydraulikken. De havde to krav til systemet – dels at det skulle kunne indrettes individuelt, så der bedst muligt bliver taget hensyn til det enkelte fartøjs stabilitet. Dels at systemet bliver udløst, hvis skibet krænger ud over en vis grad.

Vil du vide mere om stabilitet – så se videofilmen ”Væltepeter til søs” »
Det er Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, som har lavet den
Og du kan få den ved at ringe på telefon 75 18 05 66