Et godt værktøj

Risikovurderingen er et godt værktøj. De fleste fartøjer har allerede lavet den, men nogle enmandsfartøjer og nogle fartøjer over 12 meter mangler at få det gjort.  Dem vil Fiskeriets Arbejdsmiljøråd gerne give en hjælpende hånd

– Skrid, fald, klemskader og det at blive ramt af ”noget”. Det er tit det, der er årsag til ulykker ombord. Det skyldes bl.a., at det i sig selv er farligere at arbejde på havet end med fast grund under fødderne. Derfor er det værd at spørge sig selv, hvad det er, der gør havet til en mere risikabel arbejdsplads. Spørg også jer selv, hvad I allerede nu gør for at undgå den risiko. Og hvad mere I kan gøre!

Sådan opfordrer Jesper Nielsen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle besætninger til at spørge sig selv. Han råder dem også til, at de tænker i nye løsninger, når de skal forbedre sikkerheden på deres arbejdsplads.

Risikovurderingen giver overblik

Jesper Nielsen har i løbet af de sidste par år rådgivet mange forskellige besætninger, når de laver deres risikovurdering. Om erfaringerne herfra fortæller han:

– Besætningerne får overblik, når de diskuterer de arbejdsopgaver, der påvirker deres egen sikkerhed og sundhed. Både det der kan skade dem her og nu – fx en ulykke ved grejet, og det der kan skade dem på længere sigt – fx nedslidning på grund af tunge løft. Når de bliver opmærksom på, hvor problemerne er ombord, får de mulighed for at forebygge og løse dem. Måske kan de gøre arbejdet på en bedre måde, og måske kan de lave tekniske foranstaltninger.

Besætningerne skal lave en skriftlig risikovurdering, når en arbejdsopgave udgør en ”særlig risiko”. Dette hjælper Arbejdsmiljørådet også gerne med. Og når et nyt besætningsmedlem påmønstrer, skal skipper og den nye mand gennemgå de arbejdsopgaver, hvor der er særlig risiko for sikkerheden og sundheden. Det skal skipper også gøre sammen med et besætningsmedlem, der ikke har været med til at lave risikovurderingen.

Alle bør lave den

Det er Søfartsstyrelsens ”Meddelelser A”, som fastslår, at alle fartøjer skal lave en risikovurdering – særligt dem, der har ansatte ombord.  Først og fremmest skal de gøre det af hensyn til deres eget helbred og deres egen sikkerhed. Men også i tilfælde af at der sker en ulykke ombord. Om det juridiske, forklarer Jesper Nielsen:

– Hvis uheldet er ude, og fartøjet ikke har lavet en risikovurdering, kan partsfiskeren påstå, at han ikke er blevet instrueret. Vi har haft et par enkelte sager, hvor folk er kommet i fedtefadet. Manden får selvfølgelig sin erstatning, men oveni skal skipper betale sygedagpenge og regres til kommunen. Desuden risikerer skipper en bøde.

Jesper Nielsen understreger, at også enmandsfartøjerne bør lave en risikovurdering – primært af hensyn til deres egen sikkerhed. Men også fordi Søfartsstyrelsen – udfra en skønsmæssig vurdering – kan kræve, at de har en.

Øget opmærksomhed

Risikovurderingen er en fordel. Så ved besætningen, hvor den skal have øget opmærksomhed og tage sig i agt

Her i foråret solgte Thorvald Børsmose sin trawler ”BETTY BØRSMOSE” E.100. Med den var han blandt de allerførste, som lavede en risikovurdering. Det gjorde han, fordi han betegner det som en fordel. Herom siger han:

– Fordelen er, at folkene ombord ikke kun kender deres arbejdsopgaver, men også helt præcist ved, hvor der er en øget risiko, så de skal tage sig i agt. Det gælder i særdeleshed også for en ny mand, der kommer ombord.

Den samme konstruktive holdning til sikkerhed har Thorvald Børsmose nu taget med sig ombord på trawleren ”METTE HOLM” E.596, hvor han har hyre som skipper. Her har han været primusmotor, da besætningen lavede deres risikovurdering – i øvrigt sammen med Jesper Nielsen fra Arbejdsmiljørådet.

Besætningen på ”METTE HOLM” mener, at de arbejder sikkert. Alligevel kikker de løbende på, om de kan lave nye arbejdsgange eller tekniske foranstaltninger, så deres arbejdsplads bliver endnu mere sikker.
Undervurder aldrig faren

– Undervurder aldrig faren, advarer Thorvald Børsmose. Fx når du kobler trawlskovlene til og fra. De vejer cirka tre tons, så hvis du får fingrene imellem dem og lønningen, så klipper de altså fingrene. Der er også risiko for, at du kommer i klemme eller falder overbord. Derfor er det nødvendigt med øget opmærksomhed på trawlskovlenes bevægelser.

”Øget opmærksomhed” er et af de ord, som Thorvald Børsmose fremhæver igen og igen. Også når de arbejder ude ved nettromlerne og kører grejerne ind og ud.

– Vi har vogne, der kører frem og tilbage, så vi ikke behøver at styre noget på med fingrene. Enten styrer jeg vognene inde fra styrehuset, eller også gør folkene på dækket det, hvis de har bedre udsyn. Udsyn er alfa og omega, når man kører trawlet ind på nettromlen, forklarer Thorvald Børsmose.

– Desuden, understreger han, skal vi være 100% sikre på hvem, der gør hvad og hvornår. Det giver størst mulig sikkerhed, at hver mand har sit job og hver sin plads. Når han kender sit job, er der ingen uklarheder. Jobbet bliver gjort, og det bliver gjort sikkert – det i sig selv minimerer risikoen for ulykker.

Thorvald Børsmose peger også på, at der er behov for øget opmærksomhed, når man arbejder nede i isen. Isen er tre meter høj, og det er vigtigt at få den ned oppe fra og nedefter, så man ikke risikerer at få en isklump i hovedet. Man må aldrig udhule isen, da den kan styrte sammen over en.

Pas på – Alt er farligt

Pas på – alt er farligt! Det er det første, skipper Steen Jørgensen siger til første års lærlingene, når de kommer ombord på hans trækskib, hæktrawleren ”Rikkeline” KA.71

– Et skib er en arbejdsplads. Derfor er det farligt at færdes rundt på det – og særligt for lærlingene, fordi de ikke kender skibet i forvejen. De kommer heller ikke længere ud af en fiskerfamilie. De er vant til at færdes i land og har ikke sejlet før. De har kun haft et tre ugers kursus i søsikkerhed og kender ikke miljøet ombord, så det er selvfølgelig utroligt svært for dem. Derfor siger jeg også: Tænk dig om! Der er hele tiden noget at tage hensyn til på et skib.

Steen Jørgensen understreger, at det er et stort ansvar at have lærlinge med ombord. Derfor er risikovurderingen vigtig. Desuden skal man konstant holde øje med alt, de gør, og ikke mindst hvordan de gør det.

Alt er nyt for lærlingene

– Vi gamle kender skibet, arbejdsrytmen og de farlige steder og situationer. For os sidder det på rygraden. Men for lærlingene er alt nyt. De skal først nu til at lære, hvor det er farligt, siger Steen Jørgensen.

Han mener, at det ofte skyldes et sekunds ubetænksomhed eller uopmærksomhed, når det går galt for folk – lige som i trafikken. De kritiske øjeblikke ved alt trawlfiskeri er, når man udfirer pose og trawl og gør trawlskovlene klar. Risikoen er også stor, når man haler wirer, mellemliner, stjerter, trawl og pose ind.

– Derfor står jeg sammen med lærlingen og følger hele tiden med i, hvad han gør. Når vi kører grejerne på tromlen, siger jeg: Hold dig væk! Jeg forklarer ham også, at han ikke må stå under taljebommen eller ved siden af løftet, når det svinger ind. Og nogle gange når vi arbejder, stopper jeg op, og så kikker lærlingen undrende på mig.

– Kan du ikke selv se det? Her kan det gå galt, siger jeg så. Men hvis du lige flytter hænderne, så hiver vi igen, og så sker der ikke noget.

Steen Jørgensen forklarer også sine lærlinge, at noget kan springe, eller at skibet kan tage en overhaling, så løftet kommer svingende.

– Og så skal man ikke stå der, hvor man kan komme i klemme, siger han. Står du halvanden meter fra tromlen, så har du tid til at reagere. Det har du ikke, hvis du kun står ti centimeter fra den. Det er logisk, men man kan ikke forlange, at de unge ved det første dag, de kommer ombord. De skal først lære det, og det er os, der skal lære dem det.

God kommunikation

– Sikr dig, at der er god kommunikation under arbejdet! Og hold dig væk fra de områder, hvor der er risiko for at blive ramt af grej eller for at komme i klemme – fx hvis redskaberne går i skruen eller får hold

Sådan lyder skipper Jens Peter Langers opfordring – ikke kun til sine egne kolleger ombord på industritrawleren FURUNO L.487- men til alle fiskere. Han er kendt som en mand, der tager hånd om det, der kan være farligt. Og derfor har han og de andre mand ombord også lavet en risikovurdering.

– Jeg vil ikke have nogle skader ombord, og så er det en stor fordel, at det er den samme besætning, man sejler med. Jo bedre sammenkørt besætningen er, jo bedre fungerer den. Simpelthen fordi man kender hinanden og er vant til at kommunikere. Men – advarer Jens Peter Langer – når man har fisket sammen i mange år, skal man passe på, at rutinen heller ikke bliver så stor, at man begynder at sløse med sikkerheden. Det kan gå galt.

Vær klar af grejet

Et af de steder, hvor der er en særlig risiko, er ved udfiring af stjerter og mellemliner.

– Man skal være opmærksom under arbejdet. Man skal være klar af tromle og grejer, og den mand, der betjener tromlen, skal være meget opmærksom på folkene omkring tromlen. Og når man slæber dobbelt, skal man altid være klar af afstandstampen, siger Jens Peter Langer.

Også når de bjærger redskaberne og indtakler fangsten er der al mulig grund til at være vagtsom.

– Også her skal man være klar af grejet – både trawl og pose. Og man må aldrig stå direkte under blokken, for den kan springe. Desuden, tilføjer han, så er det svært at have et godt udsyn og overblik over den forreste tromle og taklekassen. Derfor skal alle mand – både ham i styrehuset og dem på dækket – på forhånd have en klar aftale om arbejdsproceduren.

Et af Jens Peter Langers andre gode råd er, at man aldrig må fylde gryderne helt op, når man laver mad. I dårligt vejr kan gryderne løbe over, og så risikerer man at skolde sig. Og så opfordrer han til, at man altid bruger beskyttelsesbriller, når man bruger vinkelsliberen.

FAKTABOKS

Sådan vurder I risikoen

• Sæt kryds ved ”Minimal risiko” ved de arbejdsopgaver, I kan udføre uden særlig risiko for jeres sikkerhed og sundhed. Og så behøver I ikke at foretage jer yderligere
• Sæt kryds ved ”Nogen risiko” ved de arbejdsopgaver, der til tider – fx i dårligt vejr – udgør en risiko for jeres sikkerhed og sundhed. Dernæst diskuterer I arbejdsopgaven grundigt. Hvis det er muligt, skal I gøre arbejdet på en bedre måde eller lave tekniske foranstaltninger
• Sæt kryds ved ”Særlig risiko” ved de arbejdsopgaver, der udgør en væsentlig risiko for jeres sikkerhed og sundhed. Dernæst diskuterer I arbejdsopgaven grundigt og laver en skriftlig risikovurdering. Hvis det er muligt, skal I gøre arbejdet på en bedre måde eller lave tekniske foranstaltninger

Spørg jer selv !

• Hvori ligger risikoen når vi …..?
• Hvordan gør vi nu ?
• Kan vi gøre arbejdet på en bedre måde ?
• Er der nogle tekniske foranstaltninger vi kan lave ?
• Er der andre store eller små ting vi har tænkt på, som kan gøre vores sikkerhed og sundhed bedre ?

Få gratis rådgivning – Hent risikovurdering

• I kan få gratis rådgivning af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, når I laver jeres risikovurdering
• I kan også få risikovurderingen af Arbejdsmiljørådet. Men hvis I har computer, kan I downloade den på www.f-a.dk
• Der findes risikovurderinger til forskellige typer af fiskeri – nemlig bomtrawlfiskeri, bomtrawl-rejefiskeri, bundgarnsfiskeri, garnfiskeri, muslingefiskeri, notfiskeri, snurrevod/flyshootingfiskeri og trawlfiskeri

FAKTABOKS

Derfor skal I lave en risikovurdering

• I skal planlægge og tilrettelægge jeres arbejde ombord, så I kan udføre det sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
• Det er skippers ansvar, at risikovurderingen bliver gennemført i samarbejde med hele besætningen
• Risikovurderingen skal hjælpe jer, når I gennemgår og diskuterer de farer, der er ombord for jeres sikkerhed og sundhed – både her og nu, men også på længere sigt
• I skal også bruge risikovurderingen til at instruere nye besætningsmedlemmer, inden de begynder at arbejde. Mange ulykker rammer nye folk. Derfor er det vigtigt, at de bliver grundigt instrueret i de arbejdsopgaver, de skal i gang med, og at de kender de farer, der er ombord