På baggrund af tidligere forlis i forbindelse med industrifiskeriet, har Opklaringsenheden anbefalet, at Fiskeriets Arbejdsmiljøråd i samarbejde med Søfartsstyrelsen gennemfører en målrettet kampagne rettet mod fiskefartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri. Kampagnen skal fokusere på de særlige risici, der er forbundet med fiskeri efter industrifisk, så forlis undgås.

I den forbindelse har Fiskeriets Arbejdsmiljøråd udarbejdet en vejledning med en række gode råd til fiskeskippere og besætning. Vejledningen er sammen med en specialudgave af Fiskeri Tidende tilsendt alle, der ifølge Fiskeridirektoratets register år 2011, havde tilladelse til industrifiskeri.

Vejledningen ”Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri” kan læses her ».

Specialudgaven af Fiskeri Tidende med temaet “Industrifiskeri og sikkerhed” kan læses her ».

Havarikommissionens rapport vedr. Meranos forlis kan læses her »