Fiskeriets Arbejdsmiljøråd genopliver redningsbusseronne
Efter 14 år er Fiskeriets Arbejdsmiljøråd klar til at genintroducere et særligt stykke sikkerhedsudstyr til fiskerne – en busseronne med indbygget redningsvest
Omkring årtusindeskiftet fik en ung Flemming Nygaard Christensen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd en god idé – han udtænkte en busseronne, et stykke arbejdstøj, som samtidig skulle fungere som redningsvest.
Efter to års udvikling af det livreddende arbejdstøj var busseronnen endelig klar til at komme i handlen i 2000.
– Hverken dengang eller nu har vi udstyr, der er udviklet specifikt til fiskere.
Ideen var at udvikle en busseronne med en indbygget oppustelig redningsvest, så man, når man ifører sig sin busseronne, samtidig har sin redningsvest på, når man arbejder på dækket.