Ulykker med krabbeknusere kan undgås, hvis der bliver talt om sikkerhedskulturen
Risikoen for alvorlige arbejdsulykker med krabbeknusere skal minimeres, var budskabet da Fiskeriets Arbejdsmiljøråd havde indbudt til dialogmøde i Hvide Sande. På mødet skulle producenter af krabbeknusere, reparatører, fiskere og Søfartsstyrelsen mødes for at diskutere og komme med ideer til, hvordan sikkerheden på krabbeknuserne kan forbedres.