Gasdetektor kan nu erstatte prøverør til måling af farlige gasarter.
Ombord på industrifiskefartøjer er der krav om, at der skal være udstyr til målinger af luften i lastrummene. Udstyret skal kunne måle ilt, kuldioxid og svovlbrinte. Hidtil har metoden været måling med såkaldte prøverør, men i forsøget på at udnytte nye og mere brugbare metoder har Fiskeriets Arbejdsmiljøråd set sig omkring.