Temadag på havnen: Optimer sikkerheden om bord – brug ”Safety Management Systemet” fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Du kender måske allerede Safety Mangagement Systemet (SMS) i forbindelse med udarbejdelse af fartøjets arbejdspladsvurdering (APV) eller udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisning (APB) for rengøringsmidler om bord. Det kan også være, at du får ”holdt øje” med din medicinkiste af et apotek via systemet?

Systemet indeholder rigtig mange andre muligheder, der kan være med til at højne sikkerheden om bord. Der stilles stadig større og større krav til dokumentation for f.eks. løbende vedligehold af sikkerhedsudstyret om bord, og der skal hele tiden være styr på besætningens kvalifikationer/certifikater. Der er synsterminer, der skal overholdes, og øvelser der skal kunne dokumenteres.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd tilbyder nu, i samarbejde med den lokale fiskeriforening, en temadag,  hvor du får mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med SMS systemets muligheder som værktøj til at optimere sikkerheden om bord.  Ligesom du får indblik i den information, der er frit til rådighed på rådets hjemmeside. Der vil på dagen være en gennemgang af SMS systemet, og du får mulighed for selv at arbejde i systemet.

Nedenfor er en liste over tidspunkter samt sted for afholdelse af temadagen.  Tilmelding kan foregå direkte til den lokale fiskeriforening eller til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.  Mange fiskeriforeninger har givet udtryk for, at man er velkommen, selv om ens aktuelle havn ikke er ens hjemhavn.

Alle spørgsmål til temadagen bedes stillet til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd tlf. nr.  75 18 05 66 / mail: post@f-a.dk

Download listen med tid og sted for temadagene »