Affaldshåndteringsplaner i fiskeskibe mellem 100 BT og 400 BT

Efter at man i Norge er begyndt at udføre Port State kontrol på danske fiskeskibe, har man i Søfartsstyrelsen erfaret, at man siden 2012 ikke har tolket MARPOL reglerne efter hensigten, hvilket nu betyder, at alle fiskefartøjer mellem 100 BT og 400 BT ikke længere kan nøjes med opslaget vedr. udledningsbestemmelserne i MARPOL ANNEX V(billedet), men skal have udarbejdet en affaldshåndteringsplan for skibet. (se regelgrundlaget i nedenstående link)
Som noget nyt skal man også efter den 01-05-2024 journalføre det sorterede affald i den af søfartsstyrelsen godkendte affaldsjournal. I journalen skal det sorterede affald indføres i kubikmeter (m3). Da det er en anseelig mængde, er det søfartsstyrelsens anbefaling, at man regner i affaldssække da disse i standardstørrelse kan rumme 0,1 m3, da det vil lette beregningen af affaldsmængden.

Hvis man får Port State kontrol i udlandet, og der opstår problemer, opfordrer Søfartsstyrelsen til, at man omgående kontakter dem for hjælp og vejledning. FA er selvfølgelig behjælpelige med at udarbejde en affaldshåndteringsplan, og hvis der er spørgsmål til journalføring, er man altid velkommen til at kontakte os.

Bekendtgørelse om forebyggelse mod forurening fra skibe (retsinformation.dk)